Kapitler Hele bogen Dansk Sejlunions måleregel for kapsejlads - © Dansk Sejlunion | |
---|---|
Kopiering er tilladt med kildeangivelse - Sidst revideret 20-03-2024 | |
|
Vandlinjebredde, BB = Bmax - UDFSB - UDFBB Bmax er skrogets største bredde, inklusive evt. fenderlister, men ekskl. evt. skrogudbygninger (se afsnit 3.3). Bmax måles, hvor skrogbredden, uden evt. fenderlister, er størst, målt tværskibs ved et lodret snit (spant), vinkelret på skrogets lodrette centerplan (lateralplan) (se fig. 8). SBmax er afstanden mellem Bmax-stationen (spantet) og stævnen, målt i skrogets lodrette centerplan. UDFSB og UDFBB er styrbord og bagbord udfald. Der måles vandret fra lodliner, som hænger ved de yderste ender af Bmax, og vinkelret på centerplanet til skrogets sider i niveau med flydevandlinjen ved Bmax stationen (SBmax) (se fig. 8). Skrogudbygninger ved dækket (vinger på skrog) er tilladt. Hvis båden har skrogudbygninger (se afsnit 3.3) måles UDHBmax og UDHmax. UDHBmax er skrogudbygningens største udhæng i styrbord eller bagbord side ved Bmax stationen (SBmax), målt som den vandrette afstand fra skrogudbygningens yderkant til dækkets grænsepunkt (se afsnit 3.3) og vinkelret på skrogets lodrette centerplan (se fig. 9A og 9B). UDHmax er skrogudbygningens største udhæng i styrbord eller bagbord side noget sted på skrogudbygningen, målt som den vandrette afstand fra skrogudbygningens yderkant til dækkets grænsepunkt (se afsnit 3.3) og vinkelret på skrogets lodrette centerplan (se fig. 9A og 9B). Størrelsen af skrogudbygninger måles og beregnes af måleren ved hjælp af disse formler:
|