Udstedelse af DH-målebrev
Betingelserne for udstedelse af DH-målebrev er:
- At båden er af normal konstruktion og opfylder bestemmelserne i afsnit 3 og i øvrigt ikke er i strid med DH-reglen
- At bådejeren er medlem af en af DS godkendt sejlklub
- At bådejeren kun kan få sin båd målt i den sejlklub, hvori han er medlem
-
At eneste undtagelse fra pkt. 3 (se også afsnit 5.2.2) er de tilfælde, hvor en sejlklub ikke har egen måler og overlader målearbejdet til måler i anden klub. Sejlklubben skal tydeligt overfor sine medlemmer tilkendegive, at den er indforstået, samt til hvem målearbejdet overdrages
-
At samtlige til båden hørende kapsejladssejl forevises ved målingen og islås DS’ certifikatmærke (se afsnit 4.2.5 og RRS 78 med tilhørende DS forskrift). Hvis sejlene er målt af en sejlmager under DS’ In-House Certification system (selvcertificering) skal
certifikatmærke være islået af sejlmageren
-
At kun det DH-målebrev/klassebevis, der senest er registreret i DS’ Båddatabase på websejler.dk må anvendes til kapsejlads.
|