Baggrund for reglerne

Den nuværende DH måleregel er resultatet af mange års udvikling, der går så langt tilbage som til slutningen af 1800-tallet:

• Københavnerreglen 1893
• National Længde (NL) 1913
• Nordisk Længde (NL) 1927
• Scandicap (SC) 1973
• Dansk Handicap (DH) 1984

DH er en måleregel, der beregner bådens handicap, dvs. den fart båden forventes at kunne opnå.

DH er en VPP-baseret måleregel. Et VPP-program (Velocity Prediction Programme) er et omfattende program, der forudsiger farten på sejlbåde ved forskellige kombinationer af sejlføring, vindstyrke og kurs.

Målereglerne før 2000 var i hovedsagen matematiske tilnærmelser af de erfaringsmæssige sejltider. VPP baserede modeller beregner den fart, som båden har mulighed for at opnå, når den sejles optimalt i alle henseender, hvilket ikke er helt opnåeligt med varierende styring, vendinger, vindskygge og lignende.

DH tager ved beregningen hensyn til følgende forhold:

• Aerodynamisk model, der tager højde for den fremadrettede og krængende kraft af de benyttede sejl på de forskellige sejlede kurser og derved også behovet for at flade eller rebe sejl i vindstyrkeområderne ’let’, ’mellem’ og ’hård’. Desuden tages der hensyn til vindhastighedens afhængighed af mastens højde, vindmodstanden på rig og skrog samt evt. brug af vingemast.
• Hydrodynamisk model, der tager højde for modstand af de gængse modstandselementer ud fra forskellige skrog-, køl-, ror- og propeltyper samt den øgede modstand som følge af besætningsvægten.
• Stabilitet, dvs. bådens evne til at bære sine sejl ved de forskellige aktuelle kurser i vindstyrkeområderne ’let’, ’mellem’ og ’hård’. Desuden tages hensyn til effekten ved den optimale placering af besætningen og skrogvinger samt rigvægt, svingkøl og flytbar vandballast.

I tilknytning til DH findes en hjemmeside, websejler.dk, som skal ses som en naturlig del af dette regelsæt. Her er der mulighed for at se ændringer i bådens fart ved forskellige benyttede måledata. DH er et udviklingsarbejde udført i Teknisk Udvalgs (TU) regi.