Kapitler Hele bogen Dansk Sejlunions måleregel for kapsejlads - © Dansk Sejlunion | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Kopiering er tilladt med kildeangivelse - Sidst revideret 20-03-2024 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Indledning1.1. Baggrund for reglerneDen nuværende DH måleregel er resultatet af mange års udvikling, der går så langt tilbage som til slutningen af 1800-tallet:
DH er en måleregel, der beregner bådens handicap, dvs. den fart båden forventes at kunne opnå, på basis af opmåling af bådens sejl, rig og skrog. DH er en VPP-baseret måleregel. Et VPP-program (Velocity Prediction Programme) er et omfattende program, der forudsiger farten på sejlbåde ved forskellige kombinationer af sejlføring, vindstyrke og kurs. Målereglerne før 2000 var i hovedsagen matematiske tilnærmelser af de erfaringsmæssige sejltider. VPP baserede modeller beregner den fart, som båden har mulighed for at opnå, når den sejles optimalt i alle henseender, hvilket ikke er helt opnåeligt med varierende styring, vendinger, vindskygge og lignende. DH tager ved beregningen hensyn til følgende forhold:
Der kan dog forekomme tilfælde, hvor DH beregningen ikke kan udføres. Dette kan skyldes, at bådens sejlføring, skrog design eller krængningsstabilitet er så ekstreme, at de ligger udenfor de aerodynamiske, hydrodynamiske modellers anvendelsesområder som DH beregningen fornuværende er baseret på. I tilknytning til DH findes en hjemmeside, websejler.dk, som skal ses som en naturlig del af dette regelsæt. Her er der mulighed for at se ændringer i bådens fart ved forskellige benyttede måledata. DH er et udviklingsarbejde udført i Teknisk Udvalgs (TU) regi. 1.2. ForbedringerMålet med TU’s løbende forbedring af DH er udelukkende at sikre en mere fair regel til brug for aftenkapsejladser og distancekapsejladser. Specifikt stræbes der efter at skabe lige muligheder for at alle både kan vinde kapsejladser. Lige muligheder garanterer dog ikke ens resultater, da der altid vil være forskel på de enkelte bådes forberedelser, sejlernes dygtighed, taktik og held, som medvirker til at udpege vinderne. Denne kendsgerning bør tages i betragtning, når DH reglens kvalitet bedømmes. Uanset hvilke anstrengelser TU måtte gøre sig, vil DH til stadighed givet kunne forbedres. De teoretiske beregninger, som DH er baseret på, bliver jævnligt opdateret med den nyeste anerkendte teori indenfor aero- og hydrodynamik. Kilderne til disse opdateringer er offentligt tilgængelige videnskabelige artikler. Reglens anvendelsesmuligheder søger TU via dialog med arrangører og sejlere også at forbedre. Det vil sige, give muligheder for valg af sømiletider og tids-korrektions-koefficienter for forskellige banetyper og vindstyrker samt alternative metoder til resultatberegning. Opdateringer med forbedringer vil ske efter behov, men typisk i forbindelse med ny kapsejladslicensperiode. Opdateringer vil alene fremgå af de enkelte bådes DH beregning, som vises i DS’ Båddatabase på websejler.dk 1.3. FormålFormålet med DH er:
1.4. Handicap1.4.1. SømiletiderDer beregnes sømiletider, TA (Time Allowance) (’tid på distance’), der angiver bådens fart på banetyperne, cirkel bane og op-ned bane, i vindstyrkeområderne, ’let’, ’mellem’ og ’hård’. Se detajler i afsnit 6.1.1. Sømiletider for alle både inkl. éntypeklassebåde med klassebevis kan ses på websejler.dk. 1.4.2. Tids-korrektions-koefficientDer beregnes tillige en tids-korrektions-koefficient, TCC (Time Correction Coefficient) (’tid på tid’), der angiver den relative bådfart på en cirkel bane. Se detajler i afsnit 6.1.2. Tids-korrektions-koefficienter for alle både inkl. éntypeklassebåde med klassebevis kan ses på websejler.dk. 1.5. Ansvar
For at kunne beregne korrekte sømiletider er det en betingelse, at de benyttede båddata så nøjagtigt som muligt svarer til bådens virkelige dimensioner og at disse ligger indenfor de gældende betingelser for den evt. brug af DS’ standard båddata. Bådejeren/skipperen har ansvaret for, at disse principper for sportsmanship og fair play overholdes. DS og klubberne påtager sig intet som helst økonomisk ansvar i forbindelse med udstedelse af målebrev/klassebevis, ej heller for eventuelle fejltagelser eller forsømmelser fra DS’, TU’s eller målerens side. 1.6. FortolkningSpørgsmål om fortolkning af DH-reglen og detaljer angående målemetoder rettes til TU for bedømmelse og afgørelse. Sådanne afgørelser og evt. dispensationer betragtes som tillæg til reglerne og vil kun være gældende til næste revision, hvor de evt. vil blive indarbejdet i DH-reglen. 1.7. Søsikkerhed1.7.1. AnsvarI henhold til gældende lov hviler ansvaret for bådens og de ombordværendes sikkerhed på ejeren/skipperen, som skal sørge for, at båden er i sødygtig stand og forsynet med den krævede sikkerhedsudrustning i henhold til indbydelsen, sejladsbestemmelser, klasseregler, World Sailing Equipment Rules of Sailing (ERS) og World Sailing Racing Rules of Sailing (RRS). 1.7.2. SikkerhedUnder hensyntagen til kapsejladsens art og længde bestemmer arrangøren om de sikkerhedsmæssige krav, der stilles i gældende klasseregler, ERS og RRS skal udvides. 2. Konventioner2.1. RegnereglerFormlerne under DH beregnes efter følgende hierarkiske orden:
Tal er vist med decimalkomma, fx 2,56 og 2,0 og 0,75. Følgende symboler er anvendt:
Eksempel på løsning af formel:
2.2. SymbolerVed forklaring angivet med fed kursiv skrift findes definitionen i World Sailing Equipment Rules of Sailing (ERS).
2.3. Måleenheder
3. Generelle bestemmelserDH-reglen gælder som klasseregler for alle både, der kapsejler i stævner eller løb udskrevet for DH-både, jvf. pkt. (d) i RRS’ definition “Regel”. 3.1. Kapsejlads- og beregningsbestemmelser3.1.1. BådeKun étskrogskølbåde med en overalt længde, LOA, på minimum 4,50 m og maksimum 25,00 m samt et minimum deplacement, D, på 0,30 tons kan indmåles under DH-reglen. Hvis nævnte begrænsninger overskrides, skal båden godkendes af TU inden evt. udstedelse af DH-målebrev. 3.1.2. KlassereglerKlasseregler for nationale eller internationale éntype- eller standardklasser erstattes af DH-reglen ved sejlads under denne regel, idet der dog gælder følgende for både, der tilhører sådanne klasser:
3.1.3. SejldefinitionerRRS 55.4 gælder ikke for DH. Forsejl (og spilerstagsejl) og spilere er sejl, der har halsbarmen fastgjort foran den forreste mast. Forsejlets (og spilerstagsejlets) halvbredde (JHW) (ERS G.7.5(a)) må ikke være større end 60 % af forligsperpendikulæren (LP) (ERS G.7.12) og trekvartbredden (JTQW) (ERS G.7.6(a)) ikke større end 40 % af forligsperpendikulæren (LP) (ERS G.7.12). Den symmetriske og asymmetriske spilers halvbredde (SMG, SMGA), målt som en spiler (ERS G.7.5(b)) skal være mindst 65 % af underligslængden (SF, SFA) (ERS G.7.1). 3.1.4. RRS ændringerRRS 51 gælder ikke for den flytbare ballast, der indgår i flytbar vandballast og svingkøl systemerne på de både, som er målt med disse systemer.
RRS 52 gælder ikke under DH. Det er tilladt at justere og betjene rullesejl ved hjælp af elektrisk, hydraulisk eller mekanisk drevne rulleanordninger på forsejlets forstag og storsejlets mast eller bom samt stramme- eller hejseanordninger på den løbende rig, dvs. skøder (spil), løjgang, fald, bagstag, checkstag og hækstag. Desuden er det tilladt at bruge elektrisk, hydraulisk eller mekanisk drevet positionsanordning til svingkøl og pumper til flytning af vandballast samt vind eller mekanisk dreven selvstyrer. 3.1.5. Føring af asymmetrisk spilerSømiletiderne med en registreret symmetrisk (alm. spiler) og/eller en asymmetrisk spiler (gennaker), beregnes med sejlets halsbarm ført til luv på den målte spilerstage (SPL), uanset at en asymmetrisk spilers fastgørelsespunkt for dens halsbarm (TPS) i bådens centerplan tillige er registreret. Kun når en asymmetrisk spiler er registreret og fastgørelsespunkt for dens halsbarm (TPS) er registreret og ikke SPL, beregnes sømiletiderne for en asymmetrisk spiler med halsbarmen fastgjort ved stævn eller bovspryd tættest muligt på bådens centerplan. Når en symmetrisk spiler og/eller en asymmetrisk spiler er registreret, skal henholdsvis SPL og TPS tillige registreres. Når SPL eller TPS er større end 0, skal de ikke tages mindre end J i beregningen af sømiletider. 3.1.6. Føring af forsejl og spilereBåde indmålt med spiler må i stedet for spileren sætte to (2) forsejl samtidig på samme faste forstag (ERS F.1.7(a)(iii)). Det ene forsejl skal da føres til luv med spilerstage (SPL). Se også afsnit 3.1.11. Desuden må både indmålt med spiler samtidig med en symmetrisk eller en asymmetrisk spiler føre et forsejl eller et spilerstagsejl. Spilerstagsejl er forsejl (se definitionen i afsnit 3.1.3), hvis dimensioner ikke må være større end det største registrerede forsejl. Forsejl eller spilerstagsejl, der sættes sammen med en spiler, skal føres på et stag (ERS F.1.7(a)(ii)) som angivet i afsnit 3.1.11 og 4.2.3. Dog må et inderstag i dette tilfælde fastgøres ved dækket til luv for bådens centerplan (RRS 54), men indenfor essingen (ERS B.3). 3.1.7. Føring af flere forsejlDet er kun tilladt at føre ét forsejl ad gangen. Kun når forsejlene er målt og der er foretaget en særlig beregning med flere forsejl, må disse føres samtidigt. I begge tilfælde skal forsejl føres som anvist i afsnit 3.1.11 og 4.2.3. 3.1.8. Føring af forsejl uden indmålt spilerBåde indmålt enten uden symmetrisk eller asymmetrisk spiler må skøde forsejlet med en stage, hvis længde er fri. 3.1.9. Antal sejlAntallet af sejl ombord er frit, dog må der ombord højst være fire (4) spilere (fx 4 valgfri spilere). 3.1.10. Justering af stående rigning
Justering af den stående rigning (ERS F.1.7(a)), dvs. vant (ERS F.1.7(a)(i)) og
forstag (ERS F.1.7(a)(iii)), under kapsejlads er ikke tilladt. 3.1.11. Føring af sejl på stag
Forsejl skal altid føres med forliget fastgjort til et stag (ERS F.1.7(a)(ii)) på mindst 80 % af sin længde (Tmax) enten med mindst 4 stk. ligeligt fordelte løjerter (hager) eller vha. et forstagsprofil eller en lignende fastgørelsesmetode. Dog må det ene af de to forsejl nævnt i afsnit 3.1.6 føres flyvende. 3.2. Stabilitetsvurdering, SVTilstrækkelig stabilitet til at kunne modstå de påvirkninger, som båden måtte udsættes for under de variable vindstyrker og bølgehøjder i de aktuelle farvande, hvor DH kapsejladser foregår, udgør en vigtig del af bådens søsikkerhed. Det er ejeren/skipperen, som bærer det fulde ansvar for sikkerheden, jf. afsnit 1.7 Søsikkerhed. Det anbefales, at ejer/skipper sikrer sig, at bådens stabilitet mindst opfylder kravene i afsnit 3.2 Formel 1:
Formel 2:
Båden kan ændres og på ny beregnes for at opfylde kravet i formel 2. Flytbar vandballastVed den 90° krængningsprøve skal al den flytbare vandballast være pumpet over i den ene ballast tank og ikke kunne løbe ud herfra. Når båden krænger 90°, skal den fyldte ballast tank være i den side af skroget, der er under vand. SvingkølVed den 90° krængningsprøve skal svingkølen være svunget maksimalt ud til siden og låst i denne position. Når båden krænger 90°, skal kølen være svunget til den side af skroget, der er under vand. 3.3. SkrogudbygningSkrogudbygninger (vinger på skrog) er tilladt og defineres på følgende måder: 1. En skrogudbygning defineres i det vandrette dæksplan som en udbuling af essingen, dvs. at essingen forløber med s-sving i vandret plan (se fig. 2). 2. Hvis essingen derimod i det vandrette dæksplan forløber jævnt uden nævnte s-sving, kan en skrogudbygning evt. findes i et lodret spantsnit, såfremt bådens fribord har knæk eller sving, og essingen er bygget ud i borde i et område fra springlinjen til en afstand herunder svarende til Bmax/6 (se fig. 3). En skrogudbygning defineres, som den del af båden, der i borde overskrider det nedenfor beskrevne grænsepunkt: 1. Grænsepunktet bestemmes ved at placere en tangent i lodret plan på fribordet i sit tangentvendepunkt ved knækket eller svinget og forlænge denne tangent til skæring med dæk. Fra dette skæringspunkt i dækket afsættes ud i borde en afstand svarende til 0,02 * Bmax, hvorved grænsepunktet er fastlagt (se fig. 4A, 4B, 4C). 2. Hvis tangentvendepunktet ved knækket eller svinget er placeret højere oppe på fribordet end tangentpunktet mellem skrogets største bredde og dennes lodrette tangent, bruges denne lodrette tangent i stedet til at bestemme skæringspunktet i dækket (se fig. 4D og afsnit 4.1.2. 3.4. Materialer og konstruktionIngen båd kan besidde eller få udstedt målebrev eller deltage i DH kapsejlads, hvis der er anvendt andre end nedennævnte tilladte materialer og konstruktion. 3.4.1. Tilladte materialer
Højstyrke kulstof må anvendes i følgende dele uden korrektion af beregningen:
Højstyrke kulstof må anvendes i følgende dele, når der korrigeres i beregningen:
3.4.2. Tilladte konstruktionsmetoderAnvendes sandwich opbygning i skrog og dæk eller aptering, må der som kærnemateriale alene anvendes træ, plastskum eller aramid-papir-honeycomb (bi-cellestruktur). Til den del af den stående rigning, som det ikke er tilladt at justere under kapsejlads, må der bruges stålwire og stålrod (rod = stang) eller kulfiber eller enhver anden type fiber. Se afsnit 3.1.10. 3.4.3. ForhåndsgodkendelseFor at forebygge at en båd, som ønskes indmålt til DH, afvises af TU, kan det anbefales konstruktører og bådejere, som planlægger bygning af nykonstruktioner, at forelægge byggeplaner med relevant information om materialevalg og udformning samt beregninger for udtalelse i TU. Hvis alle kriterierne i afsnit 3, Generelle Bestemmelser, ikke er opfyldt, skal båden vurderes af TU. Se også afsnit 1.6. 4. Måling og beregning4.1. SkrogmålingFlydemålene OF, OA, UDFSB, UDFBB, FBSB, FBBB, STF og AF, beskrevet i afsnit 4.1.1 - 4.1.4, tages, mens båden ligger i vandet i måletrim, som beskrevet i afsnit 4.7. 4.1.1. Målelængde, LL = LOA - OF - OA LOA (ERS D.3.1) er den totale længde af skroget, inklusive bulb, men eksklusive ror monteret på agterspejl, udragende stævnbeslag, pulpit eller bovspryd. OF og OA er henholdsvis overhang foran og agter. Se fig. 5. Der måles fra lodliner, som hænger ved de yderste ender af LOA i henholdsvis stævn og hæk i skrogets centerplan (lateral-plan). OF og OA måles i en højde af 0,03 * (B + G) over flydevandlinjen (se fig. 5 og fig. 6). En flydestok anvendes ved måling af overhangenes længde. Den lodrette stang på flydestokken indstilles i korrekt højde, dvs. 0,03 * (B + G). Derefter skydes stokken ind, så den lodrette stangs overkant netop rører skroget i dets lodrette centerplan og overhangslængden aflæses, hvor lodlinen skærer flydestokken (se fig. 6). Hvis skroget under den højde, hvori målelængden bestemmes foran og agter, har noget punkt, som ligger henholdsvis foran eller agten for den normale målelængdes endepunkter, tages et sådant punkt som målelængdens endepunkt (se fig. 7A og 7B). Roret medregnes ikke til målelængden. Ved skæg måles OA til under- eller agterkant af dette.
4.1.2. Vandlinjebredde, BB = Bmax - UDFSB - UDFBB Bmax er skrogets største bredde, inklusive evt. fenderlister, men ekskl. evt. skrogudbygninger (se afsnit 3.3). Bmax måles, hvor skrogbredden, uden evt. fenderlister, er størst, målt tværskibs ved et lodret snit (spant), vinkelret på skrogets lodrette centerplan (lateralplan) (se fig. 8). SBmax er afstanden mellem Bmax-stationen (spantet) og stævnen, målt i skrogets lodrette centerplan. UDFSB og UDFBB er styrbord og bagbord udfald. Der måles vandret fra lodliner, som hænger ved de yderste ender af Bmax, og vinkelret på centerplanet til skrogets sider i niveau med flydevandlinjen ved Bmax stationen (SBmax) (se fig. 8). Skrogudbygninger ved dækket (vinger på skrog) er tilladt. Hvis båden har skrogudbygninger (se afsnit 3.3) måles UDHBmax og UDHmax. UDHBmax er skrogudbygningens største udhæng i styrbord eller bagbord side ved Bmax stationen (SBmax), målt som den vandrette afstand fra skrogudbygningens yderkant til dækkets grænsepunkt (se afsnit 3.3) og vinkelret på skrogets lodrette centerplan (se fig. 9A og 9B). UDHmax er skrogudbygningens største udhæng i styrbord eller bagbord side noget sted på skrogudbygningen, målt som den vandrette afstand fra skrogudbygningens yderkant til dækkets grænsepunkt (se afsnit 3.3) og vinkelret på skrogets lodrette centerplan (se fig. 9A og 9B). Størrelsen af skrogudbygninger måles og beregnes af måleren ved hjælp af disse formler:
4.1.3. Skrogets retgird under vand, GG = Gmax - FBSB - FBBB Gmax er skrogets største retgird, målt tværskibs fra springlinjen på den ene side af båden, under kølen, inkl. evt. vinger på køl, men ekskl. evt. skrogudbygninger, til springlinjen i den anden side og målt i et lodret snit (spant), vinkelret på skrogets lodrette centerplan (lateralplan) (se fig. 10 og 11A-F). Hvis Gmax er mindre end (Bmax + FBSB + FBBB), betyder det, at Gmax er målt uden at målebåndet har været under kølen. Vingekøl, sænkekøl og svingkøl er tilladt. Sænkekølen skal være helt nede og låst ved både måling og kapsejlads. Svingkølen skal være nede i lodret position og låst ved måling (se figur 24D). SGmax er afstanden mellem Gmax-stationen (spantet) og stævnen, målt i skrogets lodrette centerplan. FBSB og FBBB er styrbord og bagbord fribord målt lodret fra springlinjen til flydevandlinjen ved Gmax stationen (SGmax) (se fig. 10 og 11A-F). Punktet på springlinjen, som defineret ved måling af Gmax, FBSB og FBBB, skal ligge på den jævne kurve eller rette linje, som fra stævn til hæk danner skrogets springlinje. 4.1.4. Fribord foran og agter, STF og AFSTF er fribordet, målt fra stævnbeslag til flydevandlinjen i bådens lodrette centerplan (se fig. 12). AF er agter fribord, målt fra punktet ved yderste agterste ende af LOA til flydevandlinjen i bådens lodrette centerplan (se fig. 12). 4.2. Sejl og rig målingSejl skal måles i overensstemmelse med World Sailing Equipment Rules of Sailing (ERS), medmindre andet er angivet i disse regler. Når en betegnelse er defineret eller et mål er angivet i ERS, er det trykt med fed kursiv skrift, når det er brugt i disse regler. 4.2.1. Totalt sejlareal, SS = SSA + FA2 + [(SA - (SSA + FA2)) / 2]
Arealerne af de enkelte sejl beregnes som anvist nedenfor. 4.2.2. Storsejlsareal, SSASSA = 0,125 * P * (2 * E + 3 * MGM + 2 * MGU + HB) SSA er arealet af det storsejl, hvor de største dimensioner - målt på noget storsejl - er benyttet. P måles som begrænsningen af storsejlets forligslængde på masten. P er afstanden, målt langs mastens agterside fra det højeste punkt, hvor storsejlets faldbarmspunkt (ERS G.4.2(a)) føres, til det laveste punkt ved bommen. Det højeste punkt skal tages, som storfaldets øverste anlægspunkt på den øverste storfaldskive, eller som minimum til den underste kant af det øverste begrænsningsmærke (ERS F.2.1(b) og F.2.2(e)). Det laveste punkt ved bommen tages, med bommen vinkelret på masten, som den rette forlængelse af bommens overkant ved masten, inklusive evt. påmonteret underligskinne eller hulkehl, som ikke må være under den øverste kant af det nederste begrænsningsmærke (ERS F.2.1(a) og F.2.2(d)) (se fig. 13 A). E er begrænsningen af storsejlets underligslængde på storsejlsbommen. E (yder punkt afstand) (ERS F.3.3(a)) måles, når bommen er vinkelret på masten, langs bommens overside fra mastens agterside - inklusive evt. påmonteret forligsskinne eller hulkehl (se fig. 13 A og 13 B), eller fra dennes rette forlængelse parallelt med mastens centerlinje - til det agterste punkt, hvortil det er muligt at strække storsejlets skødebarmspunkt (ERS G.4.1), eller som minimum til den forreste kant af det yder punkt (ERS F.3.1(a)) (se fig. 13 A). MGM er den største halvbredde (ERS G.7.5(a)), målt på noget storsejl (se fig. 14). MGU er den største trekvartbredde (ERS G.7.6(a)), målt på noget storsejl (se fig. 14). HB er den største faldbarmsbredde (ERS G.7.9(a)), målt på noget storsejl (se fig. 14). Det er tilladt at benytte drejelig mast (vingemast), når storsejlets areal korrigeres. Når der benyttes drejelig vingemast skal E, MGM, MGU og HB tillægges den største langskibsdimension af masteprofilen. Største langskibsdimension af masteprofilen skal noteres på målebrevet sammen med oplysning om at E, MGM, MGU og HB er korrigeret tilsvarende. 4.2.3. Forsejlsarealer, FA1, FA2
Definitionerne i afsnit 3.1.3 skal anvendes til at skelne mellem forsejl og spilere. Ved beregning:
Tmax er den største forligslængde (ERS G.7.3), målt på noget forsejl.
LP er den største forligsperpendikulær (ERS G.7.12), målt på noget forsejl.
JHW er den største halvbredde (ERS G.7.5(a)) målt på noget forsejl (se fig. 16).
JTQW er trekvartbredden (ERS G.7.6(a)) målt på forsejlet (se fig. 16). Faldbarmsbredden (JHB) (ERS G.7.9(a)) på et forsejl må ikke være større end 0,008 * Tmax. (Se fig. 15). JHB skal kontrolleres, men ikke indberettes til DS. J (ERS F.6.1(a)) er fortrekant basis, målt vandret fra mastens forside ved dens laveste punkt over dæk eller ruf til skæringspunktet mellem dækket eller bovspryd og forlængelsen af centerlinjen på det forreste stag (ERS F.1.7(a)(ii)), hvorpå der føres forsejl (se fig. 17). Det forreste stag kan enten være et fast forstag (ERS F.1.7(a)(iii)) eller et løst stag (ERS F.1.7(a)(ii)), der evt. er indbygget i sejlets forlig og kan afmonteres med sejlet. I begge tilfælde skal staget (RRS 54) ved dækket eller på bovsprydet være fastgjort tættest muligt på bådens centerplan. Hvis båden kan føre forsejl på et inderstag agten for det forreste stag (J), skal skæringspunktet mellem dækket og forlængelsen af centerlinjen i inderstaget være mindst 0,60 * J foran masten, målt på samme måde som J. FSP er 2 gange den største tværsnitsdimension på forstagsprofil (headfoil) eller rulleforstagsprofil, målt vinkelret på profilens længderetning (se fig. 18). 4.2.4. Areal af symmetrisk og asymmetrisk spiler, SA, SAS og SAA
Definitionerne i afsnit 3.1.3 skal anvendes til at skelne mellem forsejl og spilere. SL er den største forligs- eller agterligslængde (ERS G.7.3 og G.7.2), målt på nogen symmetrisk spiler (se fig. 19 A). SF er den største underligslængde (ERS G.7.1), målt på nogen symmetrisk spiler (se fig. 19 A).
SMG er den største halvbredde (ERS G.7.5(b)) målt på nogen symmetrisk spiler (se fig. 19 A).
Den symmetriske spiler skal være symmetrisk omkring underligsmedianen (ERS G.7.11).
SLU er den største forligslængde (ERS G.7.3), målt på nogen asymmetrisk spiler (se fig. 19 B). SLE er den største agterligslængde (ERS G.7.2), målt på nogen asymmetrisk spiler (se fig. 19 B). SFA er den største underligslængde (ERS G.7.1), målt på nogen asymmetrisk spiler (se fig. 19 B). SMGA er den største halvbredde (ERS G.7.5(b)) målt på nogen asymmetrisk spiler (se fig. 19 B). SMGA må ikke være mindre end 0,65 * SFA. ISP er højden af spilerfaldet. ISP måles fra undersiden af spilerfaldet, når det holdes vandret ud fra masten, til springlinjen udfor masten (se fig. 20 og fig. 11A-F, afsnit 4.1.3). Hvis båden ikke har spilerfald, sættes ISP til 0,75 * P ved beregningen af dp i afsnit 3.2. Anlægspunktet mellem spilerfaldet og faldblokken skal højst placeres i en afstand foran mastens forside, svarende til mastens største langskibsdimension (se fig. 20). SPL er længden af spilerstagen, når den er fastgjort til sin mastefitting og sat tværskibs i vandret stilling, målt fra centerlinjen af masten til den yderste ende af stagen eller stagefitting, der bruges, når en spiler føres (se fig. 21 A). SPL skal måles/registreres, når båden indmåles med symmetrisk spiler. Såfremt båden indmåles med asymmetrisk spiler skal SPL være registreret, såfremt spilerstage anvendes. TPS er afstanden, fra mastens forside ved dens laveste punkt over dæk eller ruf til det forreste fastgørelsespunkt for den asymmetriske spilers halsbarm i dækket eller til den yderste forreste ende af et bovspryd eller bovspryd yder punkt (ERS F.5.1(b) og F.5.2(b)), målt når det er udtrukket til sin største længde (se fig. 21 B). TPS skal ikke måles/registreres, når båden registreres uden asymmetrisk spiler. 4.2.5. Sejl certifikatmærkeNye og gamle sejl, der måles for første gang, eller sejl, som har gennemgået væsentlige ændringer, skal måles af en officiel måler (ERS C.4.4), der skal isætte godkendt certifikatmærke (ERS C.3.4) (sejlknap) i sejlets halsbarm (ERS G.3.3) - i spilere dog i faldbarm (ERS G.3.2) - og i nærheden af knappen signere og datere sejlet med tydelig og vejrbestandig skrift. Sejl isat et officielt certifikatmærke (ERS C.3.4) fra en anden national myndighed under World Sailing opfylder også kravet i denne regel. Dog kan sejl indmålt tidligere end 1990 være stemplet med det officielle “Scandicap” eller “DS Autoriseret Måler” stempel samt signeret og dateret af måleren med tydelig og vejrbestandig skrift. Alle sejl, der medbringes i båden ved kapsejlads, skal være forsynet med godkendt certifikatmærke (ERS C.3.4) som foreskrevet. 4.2.6. Rigtype, bermudaDH anviser kun metoder til sejlmåling og arealberegning for både med bermudarig. Andre rigtyper vil givet kunne indmåles til DH - kontakt DS. 4.2.7. Mastematerialefaktor, MF og Rigningsfaktor RFMF har følgende betydning:
Brug af kulfiber i storsejlsbom, spilerstage og jockystage vil ikke medføre korrektion af beregningen. RF har følgende betydning:
Hvis båden benytter et ”DH standard skrog” (se afsnit 4.6 og 5.3.5) og derefter fx udskifter en aluminium mast og stål rigning med en kulfiber mast og fiber rigning, er det bådejers/skippers ansvar, at bådens deplacement holder sig indenfor de gældende grænser for benyttelse af standardskroget. I de tilfælde, hvor båden ikke er i overensstemmelse med standardskrog målene, skal båden skrogmåles og vejes individuelt. Se afsnit 5.3.6. 4.3. Propeltype, PF
Bemærk at nye propeltyper er indført pr. 20. marts 2024. Propeltyper
Fritsiddende propel med lejebuk (se fig. 22A):
Fritsiddende propel med sejldrev (se fig. 22B):
Fritsiddende propel med skeg (se fig. 22C):
Propel i udskæring omgivet af dødtræ eller ror (se fig. 22D):
Dobbelt propel:
Udgåede propeltyper Fritsiddende propel med lejebuk eller sejldrev (se fig. 22A, 22B, 22C):
Propel i udskæring omgivet af dødtræ eller ror (se fig. 22D):
En propeltype forskellig fra “Ingen propel” kan kun godskrives i beregningerne, såfremt det kan bevises, at propellen i stille vand og uden hjælp fra vinden er i stand til at drive båden gennem vandet med en fart på mindst 1,871 * L ^ 0,5 [knob]
4.4. Hængestropper, HFDer tages ikke hensyn til om en båd har hængestropper eller ej. Alle både formodes sejlet så optimalt som muligt ved at besætningen bruger hængestropper eller bådens tilladte grej i øvrigt til at hænge ud over rælingen for at balancere båden. Det tilladte grej og måden, det er tilladt at hænge på, bestemmes af RRS 49. Klasseregler, som med henvisning til RRS 86.1 (c) ikke tillader brugen af hængestropper (RRS 49), skal overholdes af de respektive klassebåde under DH kapsejlads. Klasseregler kan ikke ændre pkt. 4.4. 4.5. Køl4.5.1. Kølvægt, K
Kølvægten, K, ballast (ERS C.6.3(f)), er den totale vægt af den udvendige ballast køl (ERS C.6.3 (f)(ii)) og den indvendige ballast (ERS C.6.3(f)(i)). 4.5.2. Kølkorde, KC
Kølkorden, KC, er kølens længde i langskibs retning, målt som afstanden mellem målepunkter på kølens for- og agterkant. På langkølede både (se fig. 23G) vil overgangen mellem kølens side og skrogets bund ofte være en jævn runding. I sådanne tilfælde defineres bådens bund til at begynde midt i denne runding.
Ror placeret på kølens agterkant medregnes ikke til kølkorden. Når en båd er udstyret med svingkøl (fig. 24D) er der ofte også stiksværd i begge sider af båden, som efter behov kan stikkes ned i den læ sværdkiste for at give båden mindst mulig afdrift.
Der skal registres og indberettes: 4.5.3. Kølfaktor, KFKølfaktoren, KF, er en kategorisering af den lodrette placering af kølens tyngdepunkt. KF har følgende betydning:
Kølfaktor, som ikke er angivet, accepteres ikke.
Ejeren er ansvarlig for at måleren får den korrekte information om kølen. 4.6. Deplacement og flytbar vandballast4.6.1. Deplacement, DD er bådens totale vejede deplacement (vægt) i måletrim i henhold til afsnit 4.7, samt færdigbygget og udrustet til kapsejlads.
Bådens deplacement skal vejes med en nøjagtighed bedre end 2%. D = Dm - [SUM (Di - Dm) ^ 2 / n] ^ 0,5
I forbindelse med beregning af standarddeplacementet beregner DS et standardskrog (se websejler.dk) efter tilsvarende retningslinjer.
Hvis en båd tages ud af skrogstandard, skal den skrogmåles og vejes individuelt. 4.6.2. Flytbar vandballast
Det er tilladt at benytte flytbar vandballast. Når båden har flytbar vandballast, skal der registreres og indberettes (se fig. 25):
Disse data for vandballasten kan verificeres ved hjælp af konstruktionstegninger. 4.7. MåletrimDet anbefales, at måleren udleverer kopi af efterfølgende checkliste til bådejeren i god tid før målingen, således at ejeren kan nå at bringe båden i måletrim (målekondition) inden målingen.
Checkliste
5. Procedure for måling5.1. MåleprocedureMåleproceduren er som angivet i DH-reglen, og fastlægges af TU. 5.2. MålereDe enkelte sejlklubber indenfor DS vælger selv sine klubmålere og er ansvarlige for disses arbejde. En måler er underkastet restriktionerne nævnt i afsnit 5.2.2. Klubmålere skal have gennemgået et DS målerkursus og godkendes af DS, inden de er berettiget til at udføre måling til brug under DH. 5.2.1. Målerens udstyrMåleren bør være udstyret med:
5.2.2. Målerens opgave og begrænsningerMålerens opgave:
Målere må ikke måle:
I ovenstående tilfælde må klubbens bestyrelse anvise en måler evt. i anden klub, efter aftale med denne klubs bestyrelse. 5.3. Målebrev og standardisering af måledata5.3.1. DH-målebrev/klassebevisEt målebrev/klassebevis er et officielt elektronisk dokument, som alene vises i DS’ Båddatabase på websejler.dk, hvorfra en kopi evt. kan udprintes. Målebrevets/klassebevisets certifikat nummer skal oplyses af ejeren på forlangende. Målebrevet/klassebeviset, som altid skal være registreret i ejerens navn, er gyldigt til den på målebrevet/klassebeviset anførte dato. DS kan dog om påkrævet inddrage målebrevet/klassebeviset før denne dato og evt. udstede et nyt. Bortset fra målebreve til andre handicap systemer kan en båd kun have ét gyldigt DH-målebrev/klassebevis på samme tid. Efter udført måling indberetter måleren måledata elektronisk til DS via websejler.dk. DS opkræver et gebyr for en kapsejladslicens ved udstedelse af målebrev/klassebevis. Bådejeren får oplysning om målebrevets/klassebevisets certifikat nummer. Ved udstedelse af et nyt målebrev skal ejeren evt. sammen med måleren kontrollere, om båden er i overensstemmelse med målebrevet. Såfremt dette ikke er tilfældet, er det ejerens pligt at meddele dette til DS. Det er ejerens ansvar, at alle oplysninger og data for båden er i overensstemmelse med målebrevet/klassebeviset. 5.3.2. Udstedelse af DH-målebrevBetingelserne for udstedelse af DH-målebrev er:
5.3.3. ÉntypeklasserInternationale, skandinaviske og nationale éntypeklasser får udstedt klassebevis, som sammen med den tilhørende standard beregning vises i DS’ Båddatabase på websejler.dk. Standard beregningen gælder under forudsætning af, at båden har gyldigt klassebevis og i øvrigt overholder klassereglerne, da disse er benyttet ved beregningen. En éntypebåd kan alene få et DH-målebrev, hvis båden ændres, så den ikke opfylder klassens regler. I dette tilfælde vil de aktuelle måledata fremgå af målebrevet. Hvis bådens skrog ikke er ændret, vil beregningen ske på basis af éntypeklassens standardskrogmål med tilhørende standard deplacement og -kølvægt samt de aktuelle sejl- og rigmål. 5.3.4. StandardklasserEn godkendt standardklasse får udstedt målebrev, som sammen med den tilhørende standard beregning for hver enkelt båd i den pågældende klasse vises i DS’ Båddatabase på websejler.dk. Standard beregningen gælder under forudsætning af, at båden overholder klassens regler. DH-målebrevet udstedes på basis af klassens standardskrogmål, med tilhørende standarddeplacement og -kølvægt samt klassens maksimalt tilladte sejl- og rigmål. Måleren skal måle sejl- og rigmål, samt fribordene FBSB, FBBB, STF og AF jvf. standardskroget for den pågældende bådtype. Måledata samt øvrige oplysninger indberettes elektronisk til DS via websejler.dk for udstedelse af målebrev. Se afsnit 5.3.1. Kun i det tilfælde, hvor båden ikke kan opfylde klassens regler som standardklasse, udstedes et DH-målebrev som for ”Andre både”, se afsnit 5.3.6. Bådens ændrede klassestatus vil fremgå af målebrevet. Hvis bådens skrog ikke er ændret, foretages beregningen på basis af standardklassens standardskrogmål med tilhørende standarddeplacement og -kølvægt samt de aktuelle sejl- og rigmål. 5.3.5. DH standard skrogFormålet med et ”DH standard skrog” til seriefremstillede bådtyper er at neutralisere virkningen af byggetolerancer ved skrogfremstillingen og måleforskellene mellem forskellige måleres skrogmålinger samt variationen i flydetrimmet på forskellige både af samme type. Ved at benytte et ”DH standard skrog” skulle “regeltænkning” ved skrogmålingen så at sige kunne udelukkes. Når både tilhørende en seriefremstillet bådtype benytter ”DH standard skrog”, er der, som det fremgår af afsnit 4.6, plads til nogen variation af deplacementet. Det vil også være muligt at montere fx en fenderliste, uden at der kræves en individuel måling af skroget. Derimod vil fx montering af speciel køl eller ror medføre krav om individuel skrogmåling. Både med "DH standard skrog" får udstedt DH-målebrev. TU kan fastsætte standardskrogmål (inkl. flydemål) med tilhørende standarddeplacement (se afsnit 4.6) og -kølvægt for seriefremstillede bådetyper, når den pågældende bådtype er indmålt og vejet i et antal af mindst 5. Indtil dette er sket, skal alle både måles individuelt, inkl. komplet skrogmåling og vejning.
Beregningerne for seriefremstillede både foretages på basis af bådtypens standardskrogmål og bådens aktuelle sejl- og rigmål. Beregningen og standard måledata vises i DS’ Båddatabase på websejler.dk. I de tilfælde hvor båden ikke er i overensstemmelse med standardskrogmålene, skal båden komplet måles og vejes. Se afsnit 5.3.6, Andre både. TU har den endelige afgørelse vedrørende fastsættelse og godkendelse af standardskrogmål med tilhørende standarddeplacement og -kølvægt. 5.3.6. Andre både - uden DH standard
Andre både skal måles og vejes komplet før der kan udstedes DH-målebrev, som sammen med de tilhørende beregninger for hver enkelt båd vises i DS’ Båddatabase på websejler.dk. Dog gælder følgende: Relevante værdier fra gyldigt ORCi/ORCclub/IRC målebrev kan anvendes ved beregningen, dvs. LOA (LH), Bmax (BM, Beam), SBmax (SMB), D (DSPM, [Weight=D-2%]), P, E, MGM (MHW), MGU (MTW), HB, Tmax (JL, LLmax), LP (LPG), JHW (JGM, HHW), FSP, ISP, SL (SLU/SLE), SF, SMG (SHW), SLU (ASLU), SLE (ASLE), SFA (ASF), SMGA (AMG, ASHW), J, SPL (STL) og TPS (STL). Der skal derfor måles Gmax, SGmax, FBSB, FBBB, UDFSB, UDFBB, UDHBmax, UDHmax, OF, OA, STF, AF, K, KC, KF, JTQW (JGU, HTW) og JHB (JH, HHB) samt evt. SSC, SST og WBF, WBL, WBT, WBV. 5.3.7. Ændring efter målingÆndringer, som påvirker måleværdierne, nødvendiggør udstedelse af nyt målebrev. Anskaffes nye sejl, skal disse måles og have påsat godkendt certifikatmærke (ERS C.3.4) af en måler/sejlmager, som er godkendt af DS. Eventuel ændring af målebrevet foretages af DS. Ny indberetning sendes elektronisk til DS via websejler.dk, der kan opkræve et gebyr ved udstedelse af nyt målebrev. Det er ikke tilladt, at ændre bådens måletrim ved at øge, flytte eller mindske ballast eller udrustning. 5.3.8. MålebrevskontrolEn båds mål kan til enhver tid kontrolleres, og målebrevet ændres, så det stemmer med kontrolmålingen. 5.3.9. Måleprotester5.3.9.1. Afgørelser af måleprotesterNår det på grundlag af resultatet af en inspektion eller måling før eller under en kapsejlads eller en måleprotest eller af kapsejladskomitéen fastlægges, at båden ikke overholder de i målebrevet anførte måledata, skal afvigelsen i rating beregnes som en %-afvigelse af bådens GPH, se nedenfor. Er der tale om anvendelse af udstyr som ikke er registreret på målebrevet, fx spilerstage (SPL) eller sejl, så skal båden diskvalificeres.
5.3.9.2. Genberegning af resultaterHvis en båds målebrev skal korrigeres og genudstedes under en sejlads eller en serie på grund af en fejl eller udeladelse, som ejeren ikke kunne vide, skal alle sejladserne i serien genberegnes. 5.3.9.3. Annullering og genudstedelse af målebrevNår DS har rimelig grund til at antage, at båden uden ejers skyld ikke overholder måledata i målebrevet, eller at båden ikke skulle have haft et målebrev, skal målebrevet annulleres, ejeren skal informeres skriftligt om grundene herfor, måledata verificeres, og et nyt målebrev udstedes, hvis afvigelserne kan korrigeres. 5.3.9.4. Tidsbegrænsning og sanktionResultatet af en sejlads eller serie skal ikke påvirkes af en protest indgivet efter præmieoverrækkelsen, eller hvornår det foreskrives i sejladsbestemmelserne. Intet skal dog forhindre aktion på grundlag af RRS imod en båd, hvis data ved kontrolmåling afviger markant fra målebrevets, og skal ikke begrænse kapsejladskomitéens eller protestkomitéens aktion mod nogen indblandet person. 5.3.10. Målebrev ved ejerskifte eller klubskifteEn båds målebrev skal rettes til den ny ejers navn eller klub for at være gyldigt. Ændringen indberettes elektronisk til DS via websejler.dk, som registrerer den nye ejer og/eller klub på bådens målebrev. Der beregnes et gebyr for kapsejladslicens ved udstedelse af målebrev til en nye ejer. 6. Kapsejlads6.1. Valg af sømiletid og tids-korrektions-koefficient6.1.1. SømiletiderSømiletiderne (’tid på distance’), som angives på websejler.dk i s/nm med én decimal, udtrykker bådenes fart i vindstyrkeområderne ’let’, ’mellem’ og ’hård’ på disse banetyper: Cirkel bane (med ca. 25% kryds, 50% slør og 25% læns)
GPH er sammensat af 3 dele TACIL, 12 dele TACIM og 5 dele TACIH. Op-ned bane (med 50% kryds og 50% læns)
Sømiletiderne i de tre vindstyrkeområder er beregnet som vægtede gennemsnit af sømiletiderne ved flere vindstyrker i hvert vindområde:
Sømiletiderne for banetyperne er tillige sammensat af banelængdernes procentvise fordeling mellem kryds, slør og læns, hvor banens enkelte ben er regnet som rette linjer mellem banemærkerne. Den procentvise fordeling af kryds og læns på de respektive banetyper er beregnet som VMG, hvilket er den optimalt sejlede kurs og fart, udtrykt som farten (sømiletiden) i ret kurs til næste banemærke. Krydstillæg er således medregnet i sømiletiderne. Valg af vindstyrke for sømiletiden for den pågældende kapsejlads skal generelt foretages før sejladsen af kapsejladskomiteen under behørig hensyntagen til middel vindstyrken og fordelingen mellem de forskellige kurser på kapsejladsbanen. Ved fastsættelse af vindstyrken bør der i passende tid inden kapsejladsen søges oplysning gennem lokalvejrudsigten, hvor fokus tillige rettes mod om vindstyrken forventes at tiltage eller aftage. Vejrudsigtens forudsigelse bør kontrolleres ved flere vindmålinger. Kort tid før den valgte vindstyrke vises, måles vindstyrken. Vindmålinger bør foretages med håndholdt vindmåler fra dommerbåden eller dommerstadet på land. Den valgte vindstyrke bør tages som gennemsnit af flere målinger, fx 10 målinger med ca. et minuts mellemrum. Vindstyrken ’L’ bør kun vælges, når vinden er målt til højst 4 m/s og forventes at aftage. Omvendt når vinden måles til 3 m/s og forventes at tiltage, bør vindstyrken ’M’ vælges. Vindstyrken ’H’ bør kun vælges, når vinden er målt til mindst 8 m/s og forventes at tiltage. I tilfælde af markant ændring af vindforholdene under kapsejladsen kan komitéen inden sejladsens afslutning - men inden første båds sidste mærkerunding - vælge en anden vindstyrke. Den skal så repræsentere vindens forventede gennemsnitshastighed under hele sejladsen. Når både kapsejler samtidig på den samme bane, dvs. kurser og distance, skal der vælges den samme type af sømiletid og vindstyrkeområde til alle bådene. Det vil fx ikke være korrekt at benytte TACIL til nogle både og TACIM til andre både på samme bane/løb, når der beregnes resultater for banen/løbet. Når der skal kapsejles efter 'tid på distance' på en cirkel bane - rundt om en ø - og sejladsen har en varighed, hvor vindforholdene er ukendte, anbefales det at vælge GPH. Når kapsejladskomitéen har valgt eller evt. ændret vindstyrken, anbefales det at vise et skilt på dommerbåden eller mærkebåden, som angiver vindstyrken:
Kapsejladskomiteens valg af sømiletid kan ikke gøres til genstand for anmodning om godtgørelse i henhold til RRS 60.1 (b) og 62.1 (a). ’Tid-på-distance’ anses for at være bedst egnet til kapsejlads i farvande med stabile vind- og strømforhold. Hvis vinden dør midt i sejladsen og alle både ligger stille, har dette ingen betydning. Der er blot en pause midt i sejladsen. 6.1.2. Tids-korrektions-koefficientTids-korrektions-koefficienten (’tid på tid’), TCC, som vises på websejler.dk, er med tre decimaler og dimensionsløs:
TCC er beregnet som en funktion af 3 dele TACIL, 12 dele TACIM og 5 dele TACIH. ’Tid-på-tid’ tager højde for noget af den virkning vinden, kursen og strømmen har på bådens præstationer og bruges oftest i kapsejladser med variable vind- og strømforhold, fx stærkt tidevand. Hvis vinden her dør midt i sejladsen, tikker uret videre og de langsomme både får mere og mere fordel jo længere bådene ligger stille. 6.2. Løbsinddeling6.2.1. SømiletidSelvom der tages hensyn til vindstyrken ved valg af sømiletid, er det vigtigt at inddele bådene i løb for at give bedre betingelser for fair kapsejlads. Ved løbsinddeling bør man tage hensyn til bådenes relative fartprofiler, hvor man fx inddeler efter bådenes egenskaber i let og hårdt vejr samt supplerer med størrelse eller fartegenskaber efter sømiletider. Det bør undgås at sætte både med spiler i løb med både uden spiler. Andre metoder, som bygger på erfaring med bådene og deres besætninger, kan naturligvis være velegnede. Det drejer sig reelt om, at bådene inddeles i løb, så sejlerne får den mest fair og største glæde ved kapsejlads. Uanset hvor mange både, der deltager, kan man gøre brug af SV-tallet og evt. derefter sømiletiden til at inddele bådene i løb. SV-tallet siger noget om, hvor let båden er bygget i forhold til dens størrelse og hvor let den kan surfe på bølgerne. Små SV-tal - mindre end 70 - er både som normalt ikke kan surfe, mens SV-tal - større end 70 - er både som af og til surfer. SV-tallet er angivet på målebrevet og har en størrelse fra omkring 20 til mere end 200. Klassebåde med klassebevis benytter kun standard sømiletiderne, når der ikke sejles klasseløb. Når løbsinddelingen er fastlagt for en kapsejlads, så undgå at ødelægge det hele ved at beregne “over-alt-resultat”, der blot igen sætter alle bådene i ét fælles løb! 6.2.2. Tids-korrektions-koefficientDa det ved kapsejlads med tids-korrektions-koefficienter ikke er muligt at vælge en særlig banetype eller vindstyrkeområde er behovet for løbsinddeling større end ved kapsejlads efter sømiletider. Løbsinddeling fortages efter samme principper som for sømiletider, ligesom ”over-alt-resultater” frarådes. 6.3. Resultatberegning6.3.1. SømiletidDH kapsejlads resultater med sømiletider, TA, beregnes efter metoden “tid på distance” på følgende måde: CT = ET + [(TAS – TAA) * CL]
Båden med den mindste CT er vinder. 6.3.2. Tids-korrektions-koefficientDH kapsejlads resultater med tids-korrektions-koefficienter, TCC, beregnes efter metoden “tid på tid” på følgende måde: CT = ET * TCCA
Båden med den mindste CT er vinder. 6.4. Beregning af start med omvendt respit6.4.1. SømiletidBegrebet omvendt respit (jagtstart) dækker over, at den mindste og mest langsomme båd starter først og den største og hurtigste båd starter sidst. Bådenes starttidspunkter beregnes ud fra deres sømiltider, således at alle både – altså, hvis alle sejlede lige “godt” – skulle komme i mål samtidig! Fordelene ved at bruge respitstart er, at specielt den sidste del af sejladsen kan blive meget spændende og intens, da bådene ved målgang bliver placeret i den orden de kommer i mål. Det vil næsten være som at “sejle i klassebåde”. Denne startform kan tillige medvirke til at fjerne de for mange nervepirrende situationer, som ofte opstår ved almindelige starter, hvor både ligger tæt på hinanden. Beregning af respit gøres efter følgende formel: RESPIT = (TAS – TAA) * CL (resultatet skal afrundes til hele sekunder)
Eksempel (30 sømil): Beregning Respit Start tidspunkt (klokken)
Husk, at afrunde respiten til hele sekunder. Omregningen af respiten fra sekunder til timer, minutter og sekunder gøres ved at dividere sekunderne med 3600 sek., hvilket giver timer som decimaltal. Eksempel:
6.4.2. Tids-korrektions-koefficientOmvendt respit med tids-korrektions-koefficienten, TCC, ('tid på tid') giver ingen mening, da bådenes starttidspunkter nødvendigvis må beregnes ud fra det samme princip som ved sømiletid ('tid på distance') for at være realistiske. Derfor anbefales det kun at bruge sømiletiderne til kapsejlads med omvendt respit. Der findes dog eksempler på sejladser med omvendt respit efter TCC, hvor bådenes starttidspunkter er baseret på den skønnede sejltid (ET) for den mest langsomme båd - båden med den mindste TCC. |